Enterprise arkitektur er i rivende udvikling, og det kan være en udfordring at holde trit med nyeste processer, tools og udviklinger i markedet.
Som medlem af it-netværksgruppen Enterprise arkitektur vest (EA vest) bliver du en del af et fortroligt, debatterende forum, hvis formål er at give dig de rette værktøjer til at skabe flere og bedre resultater på arbejdspladsen og styrke din faglighed.
Gruppens medlemmer udveksler erfaringer i forhold (ny) teknologi, metoder, værktøjer, processer, herunder også best practice. Medlemmernes tilgang er, at de kommer hele vejen rundt i forhold til funktionalitet, sikkerhed, driftsmuligheder osv.
Til netværksmøderne bliver du udfordret i din tankegang. Netværksgruppen består af forskellige faglige profiler fra forskellige brancher, hvilket betyder, at medlemmerne ikke altid ser de samme problemstillinger eller muligheder. Du får derfor som medlem feedback, som er skævt i forhold til den tankegang og fremgangsmåde, du selv har. Hvilket i sidste ende skaber værdi for både dig og din organisation.
Netværksmøderne består af eksterne og interne faglige oplæg efterfulgt af spørgsmål og drøftelser samt rundt om bordet, så du som medlem har rig mulighed for at præsentere en problematik, som resten af netværksgruppen kan give input til.
Temaerne på netværksmøderne fastsættes mellem facilitator Jørgen Letager og netværksmedlemmerne. Du har derfor stor indflydelse på, hvilke emner netværksgruppen skal beskæftige sig med.